Nogle gange er man bare nød til at betale prisen for at få oplevelsen, og det må man sige du kommer til hvis du vil have en overnatning ude i selve Monument Valley, uanset om det skal være på hotel / motel eller i telt. The View Hotel er hotellet der ligger ude i selve Navajo Nation’s Monument Valley Park. Hotellet er gravet ud i en klippe, og du får en unik udsigt ud over selve Monument Valley. Alle værelser er med små teresser, alle med udsigt direkte mod øst, så herfra er der kun udsigt til solopgangen, du må altså tidelig op for at få det hele med! Og det hele med, vil du helt sikkert have til prisen. Da jeg besøgte Monument Valley kostede en overnatning på The View Hotel, fra 2500 kr – og du skal være hurtig, de fleste værelser er udsolgt måneder i forvejen. En pris der gjorde at jeg godt kunne finde en overnatning lidt billigere og så stå lidt tideligere op, for at køre ud i selve Monument Valley og nyde solopgangen.
Resume
Hotel Goulding's Lodge har en fantastisk placering, i udkanten af parken hvoraf alle værelser har udsigt til de store monumenter. Internettet på stedet er nok nær det dårligste jeg har prøvet, men værelset og overnatning var helt i top.
Goulding’s Lodge ligger ikke i selve Navajo Nation’s Monument Valley Park, men 3 min. kørsel fra indgangen.

Du ligger stadig omgivet af de prægtige monumenter, men kommer blot til at betale en lille smule mindre, fordi det ikke er i selve parken. Goulding’s Lodge ligger lige som The View op af / inde i en klippe udskæring. Da jeg besøgte Goulding’s Lodge, betalte vi 1.360 dkr. for en overnatning, også her gælder det om at booke i god tid. Prisen er i den absolut høje ende i forhold til standarten på hotellet, men af og til må man give lidt ekstra for at få hele oplevelsen med. Det første der mødte os i receptionen, var en ansat der forklarede om hvilken en dårlig dag han havde, at alt var galt og at internettet iøvrigt ikke virkede. Det var faktisk rart at høre en amerikaner brokke sig, det er ofte lidt overfladisk med “how are you today. Men udover det manglende intetnet, biografen der ikke fingerede og poolen der lukkede kl 18, så var værelset pænt og rent. Hotellet ligger i en lille “by”, med en købmand og et stort vaskeri. Så besøger du Goulding’s Lodge kan du med fordel kordinere det med vask af dit tøj her. Hotellet har også en restaturant, og i forhold til priserne på værelserne havde vi nok forventet at det også ville afspejle restauranten, – men vi blev overrasket. Priserne var en anelse under gennemsnittet i USA, og da det ligger i Navajo reservatet, er drikkepenge også indregnet i prisen.
Goulding’s Lodge har også små teresser til værelserne, med udsigt til monumenterne. Der er bare den store fordel at udsigten er mod nord, så kigger du til den ene side, har du solopgangen og til den anden solnedgangen.
Jeg vil ikke tale andre fra en overnatning i Monument Valley, men som den jyde jeg er, kan jeg ikke lade vær med at tænkte på, at du næsten vil kunne få 3 overnatninger til samme pris i en af de nærliggende byer (35 min. væk). På den anden side er det også en enestående oplevelse, og tager man det som en “once in a lifetime” kan det jo ikke gøres op i kr. / øre..
]]>Man skal lige gnide sig selv i øjnene, når man kommer kørerne på Long Beach, udenfor Los Angeles, når de 3 gamle skorsten på skibet, rager op ude i det fjerne! Det første man kommer til at tænke på er da også Titanic, som næsten til forveksling ligner Queen Mary (eller omvendt). Det ser en smugle underligt ud, når man kommer kørnere helt tæt på, for at parkere bilen, hvor det store majestætiske skib ligger til. Det er som taget ud af en film fra en tid der var engang, i skarp kontrast til skyskraberne fra Long Beach i baggrunden.

Lidt om skibet Queen Mary.
Queen Mary er bygget i 1934, den er 311 meter lang og imponerende 79 meter høj. Den har som Titanic, sejlet med passager mellem USA og Europa nærmere betegnet mellem Southampton i England og New York i USA. Skibet bliver nævnt i tv serien Matador, hvor Bankdirektør Varnæs, køber en billet til Frk. Grå, i håbet om, at hun vil komme på afstand af Jørgen Varnæs.
Under 2. verdenskrig bliver Queen Mary chartret af det amerikanske militær, til at sejle amerikanske soldater mellem Australien og England. Her kunne den have ca. 15.000 soldater ombord. Da krigen sluttede blev skibet igen indsat, som passagerskib indtil 1967, hvor konkurrencen fra fly blev for stor. – Lige siden har den lagt til i Long Beach, hvor den fungeret som hotelskib og museum.
Skibet Queen Mary
Jeg har sejlet i rigtig mange år, og holder meget af vand og skibe, i modsætning til min kæreste, som bliver søsyg “bare hun ser et badekar”. Men uanset baggrund, bliver man noget betaget når man træder ombord på Queen Mary, dog med en hvis frygt når man tænker på alle de skæbner, som gik ombord på Titanic. Jeg behøves ikke at have set lang tid ind i øjnene på min kæreste, før rædslen om søsyge meldte sig. Det hjalp dog, da jeg kunne fortælle, at nok ligger Queen Mary i vand men det er mere til pynt, da den lige under vandoverfladen er klodset op – og uanset stormvejr og orkan kan den ikke rykke sig en millimeter.

De lange gange på skibet, beklædte mahogning væge og de endeløse messing trapper og pynte genstande, er utrolig fascinerende. Det er virkelig som at træde ind i 1950erne, hvor man også får lov at opleve dengangs klasseforskelle. Som gæst på hotellet har du fri adgang til museet, som endelig er hele skibet. Her kan du frit bevæge dig rundt på hele skibet, lige fra broen til maskinrummet. – Alt er som dengang skibet sejlede mellem USA og Europa, tager du en tur op på broen er den stadig udstyret med gammeldags ror, og samtale anlæg, hvor man råbte ind i en tragt, og lyden så førtes via rør til eks. maskinrummet.
Valg af kahyt.
På Queen Mary er det ikke hotelværelser, men kahytter du booker og overnatter i. Lige så mange forskellige klasser der var dengang skibede sejlede, lige så mange er der den dag i dag. Du kommer altså til at overnatte i en kahyt som den så ud dengang. Dog med et enkelt fjernsyn, en ny seng og noget internet til forskel. Du kan vælge mellem at bo midtskibs, uden vinduer, eller i forskellige størrelse kahytter med enten udsigt over vandet og Long Beach eller ind mod kajen. Værelser med udsigt ind mod kajen er naturligvis billigst. Det er ikke gratis at overnatte på Queen Mary, vi overnattede i en kahyt, med udsigt over vandet. Vi gav omkring 1200 dkr – men det var alle pegende værd!
Da der kan være selskaber og fester ombord, kan det larme lidt nede ved kahytterne. Du kan derfor med fordel spørge receptionisten når du tjekker ind, om det er muligt at få et stille værelse. Det gjorde vi, og selvom der var fest om natten, hørte vi intet.

Restauranter på Queen Mary.
Der er i hvert fald 15 – 20 min kørsel fra Queen Mary til den nærmeste restaurant i Long Beach. Men restauranterne som var på skibet, da den sejlede, er naturligvis også fuldt funktionsdygtige i dag. Man skulle jo så tro at man lige skruede lidt på priserne, når konkurrencen var så lille. Men det var overraskende billigt at spise i en af de 6 restauranter / cafeer. 3 retters menu med drikkevare for 2 personer, kostede 68,40 dollar (ca. 465 dkr) Så vil du hellere overnatte i land, er der en mulighed for at nøjes med at spise aftensmad på Queen Mary.
Det ligger rigtig dårlig i munden hos os danskerne, at vi først ved hvad vi får, når vi har betalt det! Men ikke desto mindre er måden at booke billige hoteller og overnatninger på, eksploderet i USA. Trods mit store “jydehjerte”, der vil se hvad jeg køber, var der også en del af jyden, der godt liii vil have lidt billigere overnatninger end andre, så det skulle naturligvis testet af!
Book de billigste overnatninger i USA med HotWire.
hotwire.com er en side hvor du kan søge på overnatninger, lige som ved alle mulige andre hotel søgemaskiner. Forskellen er bare at det koster ca. halvdel af normal prisen på hoteller, og så ved du ikke hvad du køber før du har betalt.
Hvis hoteller har nogle enkelte værelser som de ikke kan komme af med, “giver” de dem til hotwire og halvere prisen. Men for at de andre gæster på hotellet, som har betalt fuld pris, ikke skal finde prisen billigere, og for at det ikke ser ud som om at hotellet holder “udsalg”, får du først at vide hvilket et hotel det er, når du har betalt.
Gå til hotwire.com
Bedre hotel end forventet.
Da vi bookede vores første overnatning, var det 3 stjernet hotel i San Francisco, som vi bookede på dagen. Jeg havde undersøgt priserne i San Francisco på forhånd, og det var svært at få noget for under 900 dkr. på det tidspunkt. Så da vi fandt en overnatning på 3 stjernet hotel i centrum, med morgenmad og gratis parkering til 800 dkr. slog vi til! Og vi blev ærligtalt noget forbavset, da vi så standarten på hotellet! Stort pænt værelse, med det hele. Høflig personale – kort sagt et rigtig godt hotel. Vi fandt senere ud af, at havde vi kørt ind fra gaden, skulle vi havet givet 1900 dkr.
Så de næste 14 dage, bookede vi næsten hver dag, via hotwire, og ikke en eneste gang blev vi skuffet. Tvært imod, blev vi indlogeret på 4-5 stjernet hoteller, med pæne og rene værelser.
Vi gjorde det, at vi via af vores Ipad bestilte hotellet via hotwire om morgen, eller når vi sad i bilen, og viste hvilken en by vi skulle overnatte i om natten. Booker du via hotwire er det bedst at vente til sidste øjeblik, da du kan opnå den største rabat.
En gang oplevede vi noget knas med vores internetforbindelse, hvilket resulterede i at vi kom til at booke og betale for 2 overnatninger til samme nat. Men det var blot en opringning til siden, og vi fik lov at slette den vi ønskede.
Få opgraderet dit hotel gratis!
Især i storbyerne eller i eftertragtet områder kunne det være svært for hotwire at gøre det billigere, end de billigste moteller / hoteller vi selv kunne finde. Til gengæld, kunne hotwire så tilbyde os, et 4 stjernet hotel til samme pris, som vi kunne finde det billigste motel til.
Hvem står bag hotwire.
Det er moderselskabet bag Expidia, som også står bag hotwire. Derfor er udvalget af hoteller også stort, og servicen er helt i orden.