ESTA ansøgning – indrejse i USA

Elektronisk System for rejsetilladelse eller bare kaldt ESTA, er en tilladelse du skal indhente hvis du skal ind i USA. Der er altså nogle formalia der skal være i orden, inden du kan drøne ud af de amerikanske highways. ESTA skal søges online og kan godt give lidt kvaler, men langt, langt de fleste danskere får godkendt deres ansøgning, uden problem.

Hvem skal søge ESTA?
Danske statsborger er omfattet af det såkaldte Visa Waiver Program, som giver mulighed for at du kan opholde dig i USA i op til 90 dage, på en rejsetilladelse. ESTA formularen skal udfyldes for at afgøre om du er kvalificeret til at rejse under det tidligere nævnte Visa Waiver Program, og dermed kan opholde dig i USA visumfrit, i op til 90 dage. Skal du opholde dig i USA i mere end 90 dage, eller skal du arbejde i USA, skal du have i visum. Har du behov for en visum til USA, skal du ansøge i god tid idet du skal til et interviewe på den amerikanske ambassade. Har du et flygtige eller fremmedpas, skal du tage kontakte den amerikanske ambassade, før at høre hvilke regler der gælder for din indrejse i USA.

Lad os bare tage den igen, for at gøre dig mere rolig: langt, langt de fleste danske statsborgere får godkendt deres ESTA ansøgning (Langt over 90%). Som ofte skyldes en afvisning af ESTA ansøgningen, at personen der har søgt, tidligere har begået kriminelle handlinger, tidligere har brudt regler i forbindelse med de 90 visumfri dage (bla. ikke har udrejse), eller har udfyldt ansøgningen forkert. Så tag du det ganske roligt, hvis du ikke høre til ovenstående.

ESTA sådan udfyldes den: Video.

Hvor lang tid i forvejen skal man ansøge ESTA?
Du skal senest 72 timer før afrejse ansøge ESTA, men de amerikanske myndigheder anbefaler at du ansøger så snart, du ved at du har behov for at komme ind i USA. Bliver din ESTA ansøgning afvist, skal du søge visum, hvilket kræver et interview på den amerikanske ambassade, derfor er det en god ide at ansøge i god tid, så du ved afvisning har tid til at ansøge et visum.

Hvor lang tid skal passet være gyldigt?
Dit pas skal være gyldig i den periode du er i USA, eller har oplyst du ønsker at opholder dig i USA. Udløber dit pas eks. 60 dage efter du rejser ind i USA, men du kun skal opholde dig i USA i 30 dage, er det ingen problem. Det er altså ikke et krav at dit pas er gyldigt i alle 90 visumfrie dage. OBS: Skal du på krydstogt i USA, kan du komme ud for at rederiet kræver, at dit pas er gyldigt 6 måneder ud over rejsen. Et nødpas kan kun bruges til at rejse ud af USA, ikke til at rejse ind!

ESTA ansøgning pris.
Du ansøger ESTA på den officielle ESTA hjemmeside. Linket til siden er: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/application.html?execution=e2s1 Grunden til at jeg skriver den officielle side er, at der også er uofficielle ESTA sider. Som oftest ligner de den officielle side, men du kommer til at betale mere for det, og i værste fald beholder de pegende og ligge inde med en masse oplysninger om dig, uden at du får din ESTA godkendt. Derfor: brug den officielle ESTA side! Prisen for selve ESTA ansøgningen er 4 USD, når du bliver godkendt bliver der opkrævet ydeligere 10 USD som trækkes fra kreditkortet du opgav under ansøgningen, altså total 14 USD  (2018).

Inden du ansøger skal du bruge 3 ting. Dit pas, adressen på din første overnatning i USA (Du skal have booket din første overnatning på forhånd) samt et kreditkort. Når du kommer ind på siden, som også findes på dansk, klikker du på “ny ansøgning”. Her udfylder du felterne og afslutter med at betale. MEN lige en du afslutter, så tjek lige at du har udfyldt det rigtigt. Udfylder du det forkert og bliver afvist, skal du en tur forbi den amerikanske ambassade og ansøge om et visum, som beskrevet tidligere.

Når du har indsendt din ansøgning, vil du i de fleste tilfælde opleve at du ganske få minutter efter (nogle gange timer) modtager en e-mail, med en bekræftelse på at din ansøgning er godkendt. I visse tilfælde kan der gå længere tid. Du kan også logge ind på ESTA hjemmeside og se status på din ansøgning.

ESTA ansøgning: mellemnavn og ÆØÅ.
Når du på ESTA´s hjemmeside og skal udfylde felter omkring dig selv, skal du udfylde det som det står i dit pas. Nederst på dit pas (på siden med dit billede), er der et blåt felt med nogle pile og oplysninger, typisk: P<DNKefternavn<<fornavn<mellemnavn<<<<<<<<< Den måde det står på, skal du skrive det på i ansøgningen, dog skal du undlade mellemnavnet. Hedder du Søren Bjørn(Bjørn = mellemnavn) Hansen, vil der højst sandsynlig stå P<DNKHANSEN<<SOEREN<BJOERN. I ESTA ansøgningen under feltet “Fornavn (første) navn”, skal du skrive SOEREN, altså kun dit fornavn og ikke dit mellemnavn. ÆØÅ skal skrives som det står nederst i dit pas.

Når du har en godkendt ESTA ansøgning giver det dig ret til at stige ombord på flyet til USA. Den endelig immigration, sker først når du ankommer til USA. Jeg oplevede for nyligt i Billund lufthavn, at de ved bagage tjek-in, bad om at se en kopi af min ESTA ansøgning. Helt tilfældigt havde jeg printet den ud, men jeg spurgte hvad der skete hvis jeg ikke kunne fremvise den, og hun svarede, at så kommer du ikke videre herfra, men vi har en printer du kan låne. Så print lige din ansøgning ud, hvis du ikke vil se hendes printerrum.

ESTA ansøgning gyldighed.
En godkendt ESTA ansøgning er gyldig i 2 år eller indtil dit pas udløber, alt efter hvad der sker først. Du kan altså rejse til USA på det samme ESTA flere gange, uden at skulle ansøge igen (Du skal dog opdatere den). En ny visafri 90 dages periode, kan først begynde igen, når du har været ud-rejst i en rimelig periode. Det er U.S. Customs And Border Protection, der afgør hvad “en rimelig periode” er. Du skal udfylde en helt ny ESTA ansøgning, hvis du har fået nyt pas, skiftet navn, begået grovere kriminalitet eller været smitsom syg (alvorlig dødlig smitsom syg) i ansøgnings perioden.

Opdatering af ESTA ansøgning.
En godkendt ESTA ansøgning er gyldig i 2 år eller indtil dit pas udløber, alt efter hvad der sker først. Rejser du igen inden for ESTA perioden, skal du opdatere din ESTA ansøgning med “Adresse under ophold i USA” (Den første overnatning), samt din ind og udrejse datoer. Når du skal logge ind og finde nuværende ESTA ansøgning, skal du bruge dit ansøgningsnummer. Det er dog også muligt at søge efter den, ud fra dit pasnummer.

Der er på det seneste kommet en del opdateringer til ESTAS hjemmeside og oprettelse. Du skal altid følge vejledningen til ESTA ansøgningen på deres hjemmeside.

Skriv et svar til Finn Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

96 spørgsmål om “ESTA ansøgning – indrejse i USA

  • Der er et spørgsmål hvor man bliver spurgt om man har været borger/statsborger i et andet land, når jeg i 5 år har boet i Malmø men arbejdet i København skal jeg så svare ja til det?

    Svar på denne
  • Hej Thore
    God vejledning du har !

    Jeg bliver hele tiden kastet tilbage til et GE forældre program, som jeg ikke er medlem af. ( kom til at krydse forkert første gang)

    Og selv om jeg udfylder det, har jeg ingen kontakt person i USA -og kan så ikke komme videre..
    Håber du kan hjælpe

    Svar på denne
    • Hej Kent!

      Tak for de pæne ord.
      “GE medlemsskab” og “Forældre” er to forskellige afsnit i ESTA ansøgningen.
      Når du ikke har et GE medlemsskab, skal du svare “Nej”, ud fra for afsnittet “Forældre” skal du skrive din far´s og din mor´s for- og efternavn.

      Bliver ESTA ansøgningen ved med at fejle, vil jeg lukke siden ned og starte forfra – der kan evt. være “indlæst” en fejl i din browser.

      Venlig hilsen
      Thore

      Svar på denne
  • Jeg har ikke fået mail med godkendt ansøgning, men kan se på hjemmesiden, at min ansøgning er godkendt. Jeg er imidlertid i tvivl om hvad det er jeg skal tage med til USA, godkendelsen ligner en kvittering for ansøgning snarere end en tilladelse. Kan du hjælpe ?

    Svar på denne
    • Hej Grete!

      Prøv at kigge i din e-mails spam filter, måske er den kommet deri.
      Du skal udskrive godkendelsen, og tage den med da du kan risikere at blive spurgt om den i lufthavnen også under mellemlanding.

      Venlig hilsen
      Thore.

      Svar på denne
  • Min datter på 20 år. Måtte stoppe på. Pædagog uddannelsen sidste år. Hun går på et tilbud under jobcentret og unge, hvor hun får noget støtte til hendes stress og angst. Hun klare sig godt og ingen grund til medicin.
    Mens hun gik i gymnasiet arbejdede hun som ungarbejder i brugsen. Er det brugsen adresse vi skal på føre? Det er hun stoppede lidt før hun blev 18 år. Hvilke titel skal vi skrive.?
    Når vi skriver arbejdstitel på os på den danske side, skal det så stadigvæk være på engelsk?

    Svar på denne
    • Hej Anja!

      I anføre brugsen som tidligere arbejdsgiver, og hendes jobtitel må stå i hendes ansættelseskontrakt (Ungarbejder etc.)
      Du skal ikke være bekymret for årsagen til at hun ikke længere studere. Spørgsmålende om sygdom i ESTA ansøgningen er voldsomme sindsygdomme og smidtsomme sygdomme.

      – Rigtig god tur!

      Venlig hilsen
      Thore.

      Svar på denne
  • Vi skal køre med autocamper og har derfor ikke en specifik overnatningsadresse.
    Hvad skriver vi?

    Svar på denne
    • Hej Torben!

      Du skal have din første overnatning på plads – også selvom det er i autocamper.
      Du skal jo sandsynligvis overnatte på en RV park, og det er adressen på denne du skal opgive. Men igen, du skal have den første overnatning på plads.

      Venlig hilsen
      Thore.

      Svar på denne
  • Hej Thore,
    Jeg har et spørgsmål angående arbejdsgiver i min ESTA-ansøgning. Jeg er selvstændig, skriver jeg mig selv på som arbejdsgiver eller navnet på min tidligere arbejdsgiver?

    Mvh. Tusmelda

    Svar på denne
    • Hej Tusmelda!

      Er du selvstædig, skal du skrive det på. Under adresse på arbejdsgiver skal du skrive den adresse hvor din virksomhed befinder sig.

      Venlig hilsen
      Thore.

      Svar på denne
  • Hej.
    Jeg har fået godkendt min ESTA. Dog har jeg skrevet sønderborg som fødselssted. I mit pas står der Sydals.
    Skal jeg lave en komplet ny ansøgning ?

    Tak for en super god side

    Svar på denne
    • Hej Henrik!

      Tak for de pæne ord om Rundrejse USA.
      Det hedder sig jo at du skal opgive rigtige oplysninger, men jeg ved at amerikanerne ser dette som mindre vigtigt. Når du har en godkendt ESTA kan du altid gå ind og lave en ny, med samme pasnummer. Den nye ESTA erstatter så den gamle. På den måde kan du fjerne din usikkerhed.

      Har du spørgsmål siger du bare til.

      Venlig hilsen
      Thore.

      Svar på denne
  • Hej!

    Jeg rejser til USA om en uge på en ESTA fra sidste år, med samme pas. Jeg har dog ændret mit navn siden, men dette fremgår hverken af pas, ESTA eller navnet på billetten. Jeg har nemlig hidtil bare fået at vide at jeg skal bruge det man, der står i mit pas indtil jeg får et nyt pas.

    Meeeen, så står der jo på ESTA hjemmesiden at man skal have ny ESTA hvis man ændrer navn. Kan dette passe når navnet stadig stemmer overens med det, der står i mit pas? Det er bare mit efternavn der har ændret sig.

    Diverse online forum siger at det er fint så længe navnet stemmer overens med de i passet, men ESTA-hjemmesiden er lidt tvetydig.
    Ved ikke helt hvad jeg skal gøre, for ligegyldigt hvad kan jeg jo ikke nå at få mig et nyt pas med det nye navn inden afrejse om en uge, og jeg kan jo ikke angive et andet navn end der står i mit pas.
    Er der virkelig nogen måde hvorpå de kan vide at mit navn har ændret sig når alle dokumenter har mit gamle efternavn? Tror du at det vil blive et problem?

    Mvh
    Sofie

    Svar på denne
    • Hej Sofie!

      Jeg beklager det sene svar, der skyldes rejseaktivitet.
      Hvis du af juridiske årsager ikke kan få et nyt pas, så er det jo den eneste vej, at benytte det pas du har i dag.
      Problemet er hvis det skyldes at du ikke kan nå at få et nyt, fordi du i så fald rejser på et pas der ikke længere er gyldigt.

      Det er ikke et spørgsmål jeg får hver dag, men jeg er temmlig sikker på at du skal bruge et pas med dit rigtige navn. Men jeg kender ikke juraen bag.

      – god tur.

      Venlig hilsen
      Thore

      Svar på denne
  • Hej.
    Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal svare ved ansættelsesoplysningerne. Jeg arbejder ved hjemmeplejen i en kommune. Er det så min leders navn, eller kommunen jeg skal skrive ved arbejdsgivers navn? Og er det adressen på der vi holder til, jeg skal skrive eller min leders adresse? Siden der står hjem adresse.

    Hilsen Laura

    Svar på denne
    • Hej Laura!

      Det enkelte svar er t du skal gå efter din ansættelseskontrakt, når du angiver dine arbejdsgiveroplysninger i din ESTA ansøgning. Højst sandsynligt står der at det er kommunen du er ansat under (Hvis du ikke er privatansat), og det er dem du skal angive som arbejdsgiver. Adressen er også den der står anført i din kontrakt, sandsynligvis kommunens officielle adresse, hvis i ikke har officielt kontor andet sted.

      Venlig hislen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore
    TAK for informationer – det er rigtig fint. Dog er jeg stadig lidt i tvivl m.h.t. oplysninger om arbejdsgiver. Jeg er pensioneret kontorassistent. Hvis jeg i arbejdsgiver feltet skriver retired skal jeg så stadig skrive navn, adresse m.m. på min tidligere arbejdsgiver?
    På forhånd TAK for svar.

    Svar på denne
    • Hej Inge!

      Som du beskriver har du en tideligere arbejdsgiver, og derfor skal denne udfyldes i ESTA ansøgningen. Hvis det er rigtig, mange år siden du arbejdede og din arbejdsgiver er gået konkurs er blevet opkøbt eller du ikke ved hvor deres adresse er mere, skriver du “unknown” (ukendt). Kender du deres adresse skal du udfylde det i ESTA ansøgningen.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore
    Jeg har en udfordring med Esta, når jeg kommer til sidste fane der skal udfyldes, vil den ikke gå videre til det jeg tror må være betaling, har ikke fået nogle numre, har prøvet flere gange, kan godt få nummer ved oprettelse af gruppe, men stadigvæk ikke komme til fane 6, hvad gør jeg forkert.
    mvh Henning

    Svar på denne
    • Hej Henning!

      Jeg har selv prøvet engang før at indtastningen af min ESTA ansøgning “frøs”.
      Prøv at bruge en anden browser, bruger du Crome så brug Internet Explorer istedet og omvendt. Alternativt opdater din browser eller benyt en anden computer.
      Din ESTA ansøgning er ikke gået igennem før du har betalt, så du skal ikke være bekymret for de forsøg du har lavet.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
      • Hej Thore
        Jeg har nu prøvet både firefox og microsoft edge, og jeg kan kun komme til fane 5 hvor jeg har bekræftet og trykket videre, men kommer ikke videre.

        Svar på denne
        • Hej Henning!

          Jeg har ikke hørt om at US CBP skulle have et problem med deres ESTA ansøgnings side – da jeg selv har prøvet noget ligende, og uanset hvor frustrerende det er, tror problemet ligger på din computer.
          Prøv fra en anden computer, og undgå at bruge telefon eller tablet til at ansøge fra.

          – Håber det lykkedes for dig at lave din ESTA ansøgning.

          Venlig hilsen
          Thore Olsen.

          Svar på denne
          • Hej Thore
            Det hjalp heller ikke.

          • Så lykkedes det, aner ikke hvad der var galt, men det lykkedes for fruen, men tak for din hjælp.

  • Hejsa!

    Jeg kan ikke finde mit esta visum nummer, som jeg skal indtaste når jeg skal checke in online. Det er otte cifret og mit ansøgningsnummer er meget længere end det.

    Udover det så har jeg lige opdaget (ved at se din video her på hjemmesiden) at jeg har svaret forkert i et af spørgsmålene angående ‘arbejdsgiver’. Jeg skal rejse om 20 timer, og tvivler derfor på at jeg kan nå at ændre det? Tror du det er vigtigt for at kunne komme ind i landet?

    VH Laura

    Svar på denne
    • Hej Laura!

      Nej arbejdergsiver i ESTA ansøgningen er ikke vigtigt, hvis der har ændret sig forhold siden du søgte (Du kan ikke ændre arbejdergiver forhold i en godkendt ESTA ansøgning)
      Alt efter hvilken lufthavn du rejser fra, kan du blive bedt om at dokumenter din godkendte ESTA ansøgning – hvis du derfor ikke har en kopi af din nuværende ESTA ansøgning, vil jeg gøre et forsøg mere på at skaffe den.

      – God tur!

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej.
    Jeg sidder med min ESTA og er er meget i tvivl om hvad jeg skal svare under det nye felt :
    Anden statsborgerskab/nationalitet.
    Jeg har kun norsk pas men har boet i Danmark siden 1973. Umiddelbart ville jeg mene at jeg skal svare nej men spørgsmålet på ESTA lyder:
    “Er du på nuværende tidspunkt borger eller statsborger i et andet land?”
    Jeg er jo borger med rettigheder men ikke statsborger.

    Svaret fra US CBP Info center: “generally residency does not constitute citizenship but you would need to determine your status in Denmark. If you were ever a Danish citizen then you would answer “yes”
    Det er meget forvirrende og håber du kan give mig et entydigt svar
    Hilsen Kristina

    Svar på denne
    • Hej Kristina!

      Det er altid svært med statsborgerskab og borger i ESTA ansøgningen, både fordi de enkelte lande har forkskelige måder og at fortolke det på, og fordi der kan være forskel på hvordan man opholder sig i landet.
      Nu er min viden omkring de nordiske lande ikke så stor, men vi har åbne grænser og bosættelse landene imellem, og det er det er det der er problemet, fordi det er customer and border protection ligeglade med (De fleste aner ikke hvad det betyder)Jeg kommer desværre heller ikke til at give dig et entydig svar, det kræver at at jeg har en større viden om hvordan det funger mellem Norge og Danmark, men jeg sidder personligt præcis i samme situation som dig, dog med et helt andet land.

      Jeg vil personligt svare Ja – jeg har engang fået spørgsmålet af CBP: “Hvor er hjem” – for dig er det jo Danmark, men du er jo samtidig norsk statsborger, derfor vil jeg personligt svare ja.
      Der ud over er Norge og Danmark begge med i ESTA programmet, og er begge skandinaviske lande.

      Håber du finder en løsning, og bare kan bruge mit svar til en smule.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore

    Jeg fik Esta visa i september 2016 og det gæler indtil septemper 2018
    men på grund af personlig årsag har ikke rejst i 2016. jeg vil rejse i december 2017
    skal jeg søge ny eller kan jeg brug den visa jeg fik i september 2016.

    på forhån tak for hjælpen

    T.

    Svar på denne
    • Så lang tid din ESAT er godkendt kan du rejse ind i USA – Hvis der ikke er sket væsenlige ændringer i dit liv som påvirker din ESTA, skal du ikke ansøge om en ny, når du vil rejse til december men har en godkendelse til september 2018. Du kan altid logge ind på din ESTA ansøgning og se om den stadig er godkendt – hvilket jeg er 99,9% sikker på den stadig er. Herfra kan du også printe en kopi af din ESTA ansøgning som du skal have med på rejsen.
      Ved du ikke hvordan du logger ind og ser din ESTA status, skiver du bare igen.

      – Rigtig god tur!

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore. Vi skal rejse på efterårsferie i New York d.11-10. Vi søgte esta i slutningen af august, for at være i god tid. Havde da booket hotel og brugte også denne adresse som både opholdsadresse og kontaktinformation. Nu har vi imidlertid booket et andet hotel som er mere centralt. Hvad gør vi med esta. Vi kan jo kun ændre opholdsadresse og ikke kontaktinformation. Tak for en spændende og informativ side. Mvh Birgitte

    Svar på denne
    • Hej Birgitte!

      Tak for en rigtig godt spørgsmål, om ESTA og opholdsadressen.
      Rejser du f.eks på den samme ESTA 2 gange, kan du heller ikke ændre opholdsadressen i USA 2. gang.

      Så jeg har selv stået præcis hvor du står, og den gang spurgte jeg customer and border protection hvordan jeg skulle forholde mig til det, svaret var: Du skal kun ændre din ESTA ansøgning hvis nogle af de vigtigste punkter (står beskrevet på deres side) ændre sig. Begår du kriminalitet, bliver syg eller skifter navn skal du have en ny ESTA ansøgning – og altså ikke hvis du ændre din adresse under dit ophold i USA.

      Når du ankommer til USA vil du skulle udfylde adressen igen, hvor du opholder dig det første døgn – Og denne adresse skal naturligvis være korrekt.

      – Rigtig god tur her over!

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej rundrejse USA
    Skal snart med hele familien til USA og sidder og bøvler lidt med esta.
    Har set video-vejledning, og du har ret, det er ikke så svært som det ser ud.
    Har styr på udfyldelse af navne osv men har lidt problemer med pasnummer

    I miit pas er pasnummer på 9 cifre, mens det i den elektroniske læselinie er som følger:

    Linie 1: P<DNK og navn – fint OK for mig

    Linie 2:
    starter med 10 cifre efterfulgt af DNK, hvorefter der kommer flere tal der relaterer sig til cpr nr osv

    Jeg er i tvivl om jeg skal udfylde pas nummer i esta-ansøgning med 9 cifre som øverst til højre i pas ? eller med 10 cifre som i den "elektroniske" kode/læselinie nederst i passet.

    Håber du kan hjælpe – er umiddelbart det eneste i esta-ansøgning jeg ikke kan finde ud af

    Hej
    Jan Zavilla

    Svar på denne
    • Hej Jan!

      Du skal udfylde dit pasnummer med det nummer der står øverst til højre i passet, hvor der nedenunder står “Pasnummer”
      De nummer der står nederst med Svar på denne

  • Hej
    Kanon side!
    Min ven har netop fået afvist sin ESTA. Vi tror, at årsagen er, at han sagde JA til, at han har et fysisk handicap, da han er hørehæmmet og burger høreapparat. I same spørgsmål er nemlig nævnt en masse andre ting, som fx stofmisbrug og smitsomme sygdomme. Man får jo ikke mulighed for at forklare sig?!
    Kan man søge igen og så svare anderledes på dette spørgsmål, eller vil afvisningen mon stadig spøge?
    Mvh. Jensen

    Svar på denne
    • Hej Jari!

      Du kan forsøge at søge ESTA igen, men jeg tror desværre ikke det står til at lave om.
      Din ven er nød til at søge visum, det sker via ambassaden i København.

      Jeg beklager det sene svar, der skyldes rejseaktivitet.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore

    Tak for en informativ side.

    Jeg har en godkendt gruppe Esta ansøgning fra maj 2017. Jeg har ikke indtastet mellemnavn i ansøgningen. Iflg. mit pas har jeg 2 fornavne (given names) hvoraf det ene er et mellemnavn.
    Jeg har læst flere info. sider og også set din video, men videoen er fra 2016 så jeg er i tvivl om hvorvidt jeg får de info. som er gældende lige nu.
    Kan du hjælpe?? – og berolige mit hjerte 😉

    Gode hilsener
    Tanja

    Svar på denne
    • Hej Tanja!

      Du skal ikke være bange for mellemnavn i din ESTA ansøgning, så lang tid at du ikke er kommet til at bytte om på nogle af felterne.
      Så bare vær helt rolig med din ESTA ansøgning.

      Jeg beklager det sene svar, der skyldes rejseaktivitet.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore
    Jeg er i tvivl om spørgsmålet med arbejdsgiver.
    Jeg er studerende på et gymnasium, men har tidligere haft et job i 9 måneder.
    Hvad skal jeg skrive i ansøgningen? “Studerende” eller mit gymnasies navn eller min tidligere arbejdsgivers navn?

    mvh Simone

    Svar på denne
    • Hej Simone!

      Jeg vil skrive at jeg er studerende i min esta ansøgning, da det er det du er nu.

      Jeg beklager det sene svar, der skyldes rejseaktivitet.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej
    Hvad gør jeg hvis jeg har udfyldt feltet ” fødested ” og ” faderens navn ” forkert i min indsendte ansøgning ESTA
    Jeg har ikke tilladelsen endnu.
    vh karsten

    Svar på denne
    • Hej Karsten!

      Hvis du har en godkendt ESTA ansøgning kan du rejse på den, det er ikke muligt at ændre i de informationer du beskriver.
      Man skal ALTID svare korrekt på spørgsmålende, og det lyder som om du har gjort dit bedste.

      Jeg beklager det sene svar, der skyldes rejseaktivitet.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore.
    Min mand og jeg skal oprette ESTA til vores familie.
    Jeg har oprettet mig som kontaktperson, og har fået et gruppe ID.
    Da jeg oprettede mig, som kontaktperson på gruppen, fik jeg skrevet et efternavn forkert. Det efternavn som jeg har tastet indeholder mit nummer 2 fornavn samt mit efternavn. Årsagen er at jeg til dagligt omtaler disse to navne som mit efternavn, men ifølge mit pas tilfører et af navnene mit fornavn.
    Jeg har endnu ikke oprettet ansøgninger for nogle af os, familiemedlemmer.
    Hvad mener du at vi skal gøre?
    Mine ideer er: Bruge gruppen på trods af fejlen. Kontakte ambassaden. Oprette en gruppe i min mands navn og bruge den, mens vi lader den anden gruppe være.

    Svar på denne
    • Hej Trine!

      Hvis du har det bedst med at oprette en ny gruppe, ville jeg gøre det, og ellers lader du det bare være.
      Det vigtigste er at du får det udfyldt helt korrekt i din ESTA ansøgning.

      Jeg beklager det sene svar, der skyldes rejseaktivitet.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore

    som førtidspensionist hvad skal gøre omkring job spørgsmålet, da jeg jo ikke har job mere

    Vh Christian

    Svar på denne
    • Hej Christian!

      Jeg tror at videoen længere oppe i artiklen vil kunne hjælpe dig.
      Hvis du tideligere har et job, skal du udfylde med din jobtitel, adresse på din seneste arbejdsgiver mv. Er det mange år siden, og din arbejdsgiver måske er lukket, kan du i adresse skrive “unknown” i adresse.
      Under arbejdsgivers navn, kan du også skrive “early retirement”, for at angive at du er førtidspensionist.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen

      Svar på denne
  • Hej

    Mit ESTA udløber 13. September.

    jeg rejser til Costa Rica (via Miami) her den 11. Juni.

    Mit spørgsmål er om jeg skal forny mit ESTA inden jeg rejser eller man sagtens kan forny det imens jeg befinder mig i Costa Rica?

    Jeg ved ikke hvor længe jeg skal være i Costa Rica, men i hvert fald 6 måneder. så længere tid end mit nuværende ESTA holder til.

    Håber du kan svare mig på mit spørgsmål 🙂

    Svar på denne
    • Hej Mathilde!

      Jeg vil nok anbefale dig at forny din ESTA, så er du 100% sikkert på at din ESTA er i orden til din transit på hjemturen.
      Skulle der opstå et eller andet, (måske en fejl) så kan du ikke flyve hjem over Miami uden at komme forbi den amerikanske ambassade i københavn først.

      – God tur!

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
      • Tusind tak for dit svar – så vil jeg da lige skynde mig at forny mit ESTA 🙂

        Med Venlig Hilsen Mathilde

        Svar på denne
  • Ender i Miami efter et krydstogt . Ved udfyldelse af ESTA skal man opgive en kontaktperson i USA . Sådan en har jeg ikke , hvad gør man så . Vi skal 2 nætter på hotel inden vi flyver hjem igen.

    Svar på denne
    • Mit bedste bud vil være rederiets adresse, hvis denne er i USA, men jeg har ikke før vejledet personer i ESTA som samme dag som de lander i USA, stiger ombord på deres krydstogtskib. Jeg har kun oplevet at folk har en overnatning inden. Jeg vil foreslå dig at kontakte rederiet.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej.
    Jeg rejste sidste år til USA med mine 2 børn og har en godkendt gruppe esta, hvor vi alle 3 står på. Nu skal jeg snart afsted igen, dog kun med det ene af mine børn. Ved du om jeg kan bruge den esta jeg allerede har, eller om jeg er nødt til at lave en ny når nu vi ikke alle skal afsted?

    Svar på denne
    • Hej Josefine!

      Du kan fint bruge den ESTA gruppe-ansøgning du har, så lang tid du overholde normale regler, som f.eks. tid, frister mv.
      Faktisk kan du trække en status ud på hver enkelt person, der er med i gruppe ansøgningen, præcis som i en enkelt ESTA ansøgning.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Jeg har allerede et gyldigt esta, som jeg har rejst på en gang i år – dog er jeg flyttet til ny adresse, og dette felt kan ikke opdateres? Skal jeg købe et net esta, eller er det underordnet at jeg har flyttet adresse i danmark?

    Svar på denne
    • Hej Katrina!

      Det er kun personlige oplysninger som har indflydelse på din godkendelse, hvor du har behov for en ny ESTA ansøgning. (Hvis du eks. i mellemtiden er blevet straffet.) Adresser, arbejdsgiver mv. kræver ikke at du får en ny ESTA, så du kan sagtes rejse på din nuværende.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore
    Super fin video – tak for den.

    Jeg skal lige høre om der er fordel el. ulemper med Gruppeansøgning:
    Tænker om det er billigere at ansøge Esta som gruppe end som enkeltvis, eller bliver det det samme prismæssigt (vi er 6 der skal afsted)
    Og hvad nu hvis så en af os så senere skal alene afsted (indefor et par år) skal man så ansøge Esta igen “alene” fordi man i første omgang søgte i gruppe?
    Hilsen Lise

    Svar på denne
    • Hej Lise!

      Selv tak 🙂
      Fordelen ved en ESTA gruppe ansøgning er at man kan tilmelde en stor mængde personer på en gang. Eks. ved grupperejser kan det være en fordel.
      Der er en udbredt misforståelse om at man ´kun kan følges ad i lufthavnen og hen til us customs and border protection, hvor man bliver godkendt til at komme ind i USA, hvis man har en gruppe ansøgning. – Det er ikke korrekt.
      Er man i direkte familie med hinanden, eks. kærester, ægtefæller og børn, kan man sagtenes følges ad og blive godkendt sammen hos us customs and border protection, også selvom man kun har lavet en række enkelte ansøgninger.
      Personligt er jeg en fortaler for enkelte ansøgninger, og det skyldes at man er 100% herre over sin egen esta ansøgning. Eks. modtager man personlige mails, fra us customs and border protection hvis ens ESTA ansøgning er ved at udløbe, eller man skal forny den.

      Men i bund og grund, er det nok lidt “æbler eller bananer” (Et temperament spørgsmål) Jeg vil forslå at sætte jer ned sammen, og lave 6 enkelte ansøgninger.

      – Rigtig god tur til USA.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej .
    Jeg skal til USA om 10 dage og vil derfor i god tid få styr på min ESTA.
    Jeg har en godkendelse der gælder indtil 17-4-17 altså igår.
    Jeg har prøvet at gå ind på min ESTA og den står stadig som godkendt..øh.
    Jeg tænkte så, at når den jo egentligt skulle være udløbet er det fordi jeg skal lave en ny! Jeg trykkede “ny ansøgning ” og begyndte at udfylde, men den blev ved med at vende tilbage til “gennemgå ansøgning” selvom jeg var færdig. jeg prøvede mange gange, men kunne ikke komme til betaling. Hvad gør man? Der var ikke noget der var markeret med rødt. Det eneste er at jeg har skrevet mellemnavn som jeg altid har gjort, men kan se på kommentarer at det skal man undlade nu..kan det være det. ELLER fordi min tidligere ansøgning stadig står som godkendt. What to do?
    Fantastisk side…ros ros ros

    Svar på denne
    • Hej Lise!

      Det er et rigtigt godt spørgsmål!
      Jeg har selv stået i samme situation for nogle år siden. Der kan være to typiske oversager til at du ikke kan forny din ESTA på dagen: 1) Der er nogle servere / computere, der skal opdatere. 2) Husk at de køre i en anden tidszone end dig, og den 17/4 udløber derfor før hos os, end det gør i USA. Men det betyder jo også at du i dag, den 19/4 burde kunne lave en ny. (Det virkede for mig)
      Da din ESTA udløb, har du modtaget nogle mails omkring det. Her er der også links til hvordan du opdatere en ny, men som nævnt burde du kunne gå ind i dag, og lave en ny ESTA ansøgning.

      – god tur til USA!

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
      • Tusind tak Thore..det virkede. MEN bortset fra at jeg ikke blev øjeblikkeligt godkendt.
        Der står, at jeg vil få besked inden 72 timer og det har jeg aldrig prøvet før..uhhh billetten er købt.
        Jeg har været i USA en del gange efterhånden da jeg har en søn der bor der. Jeg var der i tre måneder fra 7 nov 2016 og til 31 jan 2017, så kan det være derfor?
        Er der nogen erfaringer med hvor ofte man må rejse på et år?
        Mvh lise

        Svar på denne
        • Selv tak Lise! 🙂
          Du kan tage det ganske roligt med de 72 timer. Jeg har for nyligt oplevet at min ESTA ansøgning blev godkendt efter 9 timer. Jeg oplever typisk at den bliver godkendt i dagtimerne i USA, især hvis man har haft ESTA på det samme pas tideligere. Det de vil sikre sig 100%, er at du ikke er ved at flytte til USA, hvilket din ESTA ikke giver ret til (ESTA giver kun ret til at holde ferie, hvilket du jo også gør) Så måske kan du forvente at få stiller dig nogle uddybende spørgsmål ved din godkendelse i lufthavnen i USA.

          PS. Jeg har rejst massere af gange til USA på den samme ESTA uden problem.

          Venlig hilsen
          Thore Olsen.

          Svar på denne
  • Hej Thore
    vedr esta: Har lige lavet en gruppe ansøgning og den er blevet godkendt (kun mig)
    skulle vist have haft fruen og sønnen med, ved du om man kan tilføje dem gruppen bagefter?

    Mvh Sandi

    Svar på denne
    • Hej Sandi!

      Du har to muligheder: 1) Opret en gruppeansøgning hvor “fruen” og sønnen er i. 2) Opret to enkelte ansøgninger til dem hver i sær.
      Jeg oplever tit at folk opretter en ESTA gruppe ansøgning, fordi de er “bange” for at blive skilt af i lufthavnen, men sådan er det ikke.
      Hvis i bor sammen, og er i direkte familie med hinanden bliver i også godkendt sammen (i går sammen hen og får jeres ESTA godkendt). Skulle det alligevel ske at i ikke kan følges ad, (eks. at i ikke bor sammen, eller ikke er i direkte familie), er det bare et spørgsmål om hvem der kommer først hen til “skranken”, i kan stadig se hinanden hele tiden.

      – God tur! 🙂

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hejsa.
    Jeg er på kontanthjælp hvad skriver jeg så under arbejdsgiver? Og kan jeg lave en gruppe når min søn ikke bor hjemme hos mig?
    Mvh Annette

    Svar på denne
    • Hej Annette!
      Når du er på kontanthjælp, har du ikke en arbejdsgiver og derfor skal du skrive “Unknown”, hvis du aldrig har haft et job. Bemærk at det er nuværende eller TIDLIGERE arbejdsgiver de vil vide i ESTA ansøgningen.
      Du kan sagtens lave en gruppeansøgning, selvom din søn ikke bor hjemme.

      – go tur!

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
      • Hej igen. Tak for svar. Jeg har været i arbejdsprøvning i over 9 mrd men sygemeldt nu, så hvad skriver jeg nu? Jeg har arbejdet før jeg kom på kontanthjælp i 2001. Er det det job jeg så skriver på eller hvordan. Jeg vil gerne skrive det rigtige så jeg ikke får afslag pga det.
        Og tak for en god side

        Svar på denne
  • Hej alle,

    Er lidt i tvivl.
    Tager til New York den 8e april.
    Vi fik godkendt vores gruppe ansøgning for en ca tre uger siden.
    Men da jeg skal logge ind for at bara se status og måske print det ud, så så kan den ikke finde vores gruppenr.
    Er det noget galt med det?

    Svar på denne
    • Hej Markus!

      1) Den person du søger efter godkendelse om, skal have tildelt det gruppenummer du søger på.
      (Ja det blev lidt forrevirende) Prøv denne side: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/application.html?execution=e2s1, her skulle du gerne kunne få tilsendt gruppenummeret, ud fra en bestemt person. Hvis du modtager mailen, så skal du også kunne logge ind med de oplysninger.

      2) Har du modtaget en mail med godkendelse af din ESTA ansøgning?

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore
    Vi er godkendt i Esta, men har opdaget vi har sagt ja til transit og det er jo nok forkert.
    Betyder det noget eller skal vi lave en ny Esta?
    Mvh. Kurt

    Svar på denne
    • Hej Kurt!

      Som udgangspunkt skal en ESTA ansøgning KUN ændres hvis du får nyt navn, pas eller har svaret direkte forkert på dine personlige oplysninger.
      Og som du forklare det vil jeg ikke mene at din ansøgning skal laves om, idet du kan benytte den både til ophold og transit.
      Er du i tvivl eller usikker kan du altid spørge om genneralle spørgsmål til U.S. Customs & Border Protection på https://help.cbp.gov/app/ask

      – God tur!

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Thore

    Tak fordi du deler din viden

    Jeg har ét spørgsmål; i min gruppe-ESTA (min mand, vores datter og jeg) kom jeg til at angive et forkert et forkert årstal på det de kalder “gruppeinformation” som jeg skal bruge når jeg vil logge på og tjekke status osv… Har det nogen betydning tror du?
    I selve ansøgningen (som er godkendt!) står alle datoer osv korrekt…

    Mvh
    Katrine

    Svar på denne
    • Hej Katrine!

      Selv tak 🙂
      Min viden om ESTA gruppe ansøgninger er desværre meget begrænset, men det er de samme regler der ligger til grund for ESTA gruppe ansøgning som individuel ansøgning. Er dine personlige oplysninger korrekte, syntes jeg ikke du har noget at “frygte”. Føler du dig usikker, ville jeg kontakte us customs and border protection. De kan ikke svare på et personligt spørgsmål, men kun svare på generelle spørgsmål, og jeg tænker at du sagtens kan stille dette spørgsmål.

      – rigtig god tur.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej
    Sidder og skal udfylde en ESTA, men lidt i tvivl omkring pasnummeret.
    Der er forskel på pasnummeret i øverst højre hjørne og så det der står nederst på passet.
    Mit pasnummer ender på 9 i toppen og ser ud til at ende på 0 eller O (bogstav) før DNK hvilken skal jeg bruge og hvis det nederst er det så et 0 eller O (bogstav)

    Svar på denne
    • Hej Laila!

      Dit pasnummer, er det nummer der står øverst i højre hjørne. Det er det nummer du skal skrive i din ESTA ansøgning.

      Vh.
      Thore

      Svar på denne
  • Hej Thore

    Super fin film, den er til stor hjælp.
    Hvad skal jeg udfylde feltet under arbejdsgiver med, hvis jeg er studerende med studiejob ved siden af?
    Skal jeg skrive universitetets navn i “arbejdsgiver” feltet og universitetets adresse – eller skal jeg skrive mit studiejobs informationer ind?
    Er lidt forvirret, som du kan høre.

    Mvh Astrid

    Svar på denne
    • Hej Astrid!

      Tak for ros af videoen.
      Du skal udfylde med dit studiejob, altså med din arbejdersgivers navn (firmanavn), adresse, din job titel mv. Havde du aldrig haft et job, kunne du udfylde med studerende (eks. Folkeskole elev), men da du har et job skal du udfylde det.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen

      Svar på denne
  • Jeg sidder bare her og tænker hvad skal jeg sætte ind i Stat/provins/region delen. Er der bare Denmark, eller er det region Syddanmark?

    Bare fordi jeg ikke vil begå en fejl.

    Svar på denne
    • Hej Sidsel!

      Min erfaring er at det ikke er det de går mest op i.
      Men jeg vil indtaste region Syddanmark eller South Denmark Region.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej. Jeg skal snart udfylde en esta , hvad skal jeg skrive ved arbejde da jeg er efterlønner , og før det var jeg i seniorjob som pedel på en skole . Vh Finn

    Svar på denne
    • Hej Finn!

      Når du som efterlønner / pensionist skal udfylde en ESTA ansøgning, skal du svare “JA” til “Har du en nuværende eller tidligere arbejdsgiver?” da du jo tideligere har været i job / har en indtægt. I feltet “Arbejdsgivers navn”, skal du skrive pensionist / senior citizen, da du jo ikke er i job i dag. I resten af felterne omkring arbejde, som skal udfyldes skriver du “unknown”, da du jo ikke kender din arbejdsgiver, fordi du er pentipnist / efterlønner.

      Rigtig go tur til USA.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej Tak for mange gode beskrivelser.
    Vedr.ESTA ansøgning. Felt arbejde.
    Jeg er 69 år og pensionist min sidste
    arbejdsgiver eksisterer ikke mere.
    Jeg gik på efterløn da var 62 år.
    På forhånd tak for svaret
    Erik

    Svar på denne
    • Hej Erik!
      Jeg kan godt forstå at du undre dig, når du som pensionist bliver bedt om at udfylde dit arbejde i din ESTA ansøgning.
      Du skal svare “JA” til “Har du en nuværende eller tidligere arbejdsgiver?” Dernæst skal du du i feltet “Arbejdsgivers navn” skrive: pensionist / senior citizen.
      I resten af felterne som er påkrævet skriver du: “unknown”, da du som du også beskriver, ikke kender din arbejdsgivers adresse.

      Rigtig go ferie.

      Venlig hilsen
      Thore.

      Svar på denne
  • Hej Thore.
    I ESTA-ansøgningen spørges om: GE-medlemskab – Er du medlem af CBP Global Entryprogrammet? Ja/Nej. Hvad er det / hvad skal man svare?
    Hilsen Charlotte

    Svar på denne
    • Hej Charlotte!

      Hvis du ikke ved hvad det er, skal du svare nej. (Havde du behov for at svare ja, ville du ikke være i tvivl) Hvis man rejser meget, eller har behov for det kan man ansøge om CBP Global Entry, hvilket er en omfattende ansøgning. Bliver man optaget kan man hurtigere komme igennem U.S. Customs and Border Protection i USA (Der hvor din ESTA bliver godkendt). Stort set alle danske turister til USA, vil opleve at skulle svare nej til dette spørgsmål, og det vil det helt sikkert også være i dit tilfælde.

      – Rigtig go tur.

      Venlig hilsen
      Thore Olsen.

      Svar på denne
  • Hej – der er flg. spørgsmål:
    Have you ever been a citizen or national of any other country?*
    Country of Citizenship / Nationality
    Jeg har boet i England i 6 år (87/93) uden dog at være engelsk statsborger, men er det nok til at jeg bør svare Ja og forklare, eller?

    VH Kenneth

    Svar på denne
    • Hej Kenneth!

      Jeg er ikke helt sikker på hvad du skal svare til spørgsmålet. Men har du ikke haft et engelsk statsborgerskab og hele tiden haft dansk pas og statsborgerskab, ville jeg svare nej da jeg ikke kan se hvad det har relevans for din indrejse i USA. Du kan evt. prøve at kontakte U.S. Customs and Border Protection og forlæg dem sagen, da det er gennetalt spørgsmål er jeg sikker på at de ville kunne besvare det.

      VH.
      Thore.

      Svar på denne
  • Hej
    Jeg har udfyldt en ansøgning med mellemnavn, men kan se det nok har været en fejl. Er det 14 dollars og forfra eller er det en mindre forseelse?

    Mvh
    Christian

    Svar på denne
    • Hej Christian!

      Hvis dine felter er udfyldt korrekt samt fået en godkendelse på din ansøgning, men du har indstatset din mellemnavn i samme felt som dit fornavn så burde der ikke sker noget ved det. (Eks. at der under fornavn står: Christian dit-mellemnavn) På min nuværende ESTA som jeg indrejste med til USA for 14 dage siden, står der både mit for og mellemnavn og feltet fornavn (Sådan skulle den udfyldes tideligere)
      Er du i tvivl kan du altid kontakte U.S. Customs and Border Protection her https://www.cbp.gov/contact, de kan ikke svare på en konkret sag, men på generelle spørgsmål til hvordan man skal forholde sig.

      VH.
      Thore.

      Svar på denne
      • Fantastisk! Dit eksempel er nemlig lige hvad jeg har gjort 🙂 Så sparer jeg lige de 14 dollars og hele processen.

        Tak for hurtig og god hjælp!

        Svar på denne
    • Hej
      Fik ud lov at komme ind i USA? for jeg har lavet samme fejl ansøgte for lidt over en måned siden, og har først opdaget fejlen nu, 2 dage før jeg skal rejse, så kan ikke nå at lave en ny 🙁 skal bare lige være sikker så jeg ikke kommer i problemer.

      Svar på denne
  • Hej .
    Jeg står i den desværre sådan at jeg har en betinget dom jeg fik sidste år for berigelse.
    Dog er mit ESTA godkendt men har valgt at søge visum også.
    Det er en kæreste tur på 14 dage til Vegas.
    Jeg er i job.
    Skal jeg være nervøs for ik at få visum ???

    Svar på denne
    • Hej Trine!

      Berigelseskriminalitet kan være mange ting, og det man vil se efter i vurdering, er hvordan den amerikanske lovgivning “taksere” den handling du har fortaget i Danmark, derfor er det svært for mig at vurdere hvordan du står. Som jeg også beskriver her på siden, råder jeg folk til at ansøge ESTA så hurtig som muligt, så man i tilfælde hvor man bliver i tvivl, eller får afvist sin ESTA kan ansøge VISUM istedet. Derfor syntes jeg du har gjort det helt rigtige ved at ansøge et VISUM, så du kan være 100% sikker.

      – Rigtig go til til Las Vegas!

      Hilsen
      Thore.

      Svar på denne
  • Hej,
    Er på vej til USA – og jeg læser ikke vejledningen sådan som I skriver, der står netop at man ikke skal skrive middlename i dette felt…
    Håber I kan afklare 🙂
    Vh Thomas

    Svar på denne
    • Hej Thomas!

      Tak for dit indlæg. Når man går under de generelle FAQ på ESTA´s hjemmeside, står der at det skal skrives som det står i passet.
      Men efter at have læst din besked har jeg været inde og kigge på selve oprettelsen af formularen, og der står ganske rigtigt, som du også skriver, at ens mellemnavn ikke skal medtages.

      Da jeg selv udfyldte en ny ESTA for godt et år siden, fremgik det ikke på det tidspunkt, og mit felt og altså også min nuværende ESTA indholder altså både for og mellemnavn.
      Konklusion må derfor være nu: Mellemnavnet skal altså undlades.

      God tur!

      // Thore.

      Svar på denne

Skriv et svar til Finn Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *